"Det er svært at sige, for min forskning er stadig meget ny og i de indledende faser. Jeg håber på at kunne bringe lidt fra antropologien ind i idéhistorien og på den måde udfordre aktørfeltet lidt fra den klassisk intellektuelle. Jeg håber også på at bringe større forståelse for, hvad det vil sige, at mange forskellige vidensformer eksisterer samtidigt og er behæftet med forskellige betydningslag. For eksempel ligger der andre betydninger i natur og klima i den etablerede videnskab, end der gør i de mere marginale vidensformer, som vi finder hos oprindelige folkegrupper. Det er vigtigt at være opmærksom på disse betydningsforskelle, når der samtales på tværs af videnstilgange – som vi ser i stigende grad, at der bliver i FN’s klimapanel eksempelvis."

"Jeg er stor tilhænger af den ofte nævnte ”afselvfølgeliggørelse” og ser den som særligt central for idéhistorikerens ærinde – i hvert fald for mit eget vedkommende. Med det mener jeg, at der i den brede og tværgående læsning ned i idéhistorien også bibringes et overblik som kan være med til at vende vores vante perspektiver om. Både om historien og samtiden. Jeg tror, at det er en vigtig kvalitet, særligt fordi en stor del af den idéhistoriske erfaring findes i at opdage, hvor mange forestillinger og idéer, der florerer som selvfølgeliggjorte sandheder. Med historiciteten får vi adgang til et forandringspotentiale. Og med fagets kernegenstand – nemlig idéerne – opdager vi i samme bevægelse også, hvor magtfulde forskellige idéer har været og stadig er."

"Den er meget svær. Man vælger vel selv sine forskningsinteresser ud fra en overbevisning om, at det er vigtige emner for idéhistorien – her kunne jeg nævne natur- og klimaidéhistorie samt en større sensibilitet overfor den dekoloniale metode, ikke blot i politisk idéhistorie men sågar også i naturvidenskabens idéhistorie. Men jeg mener nu også, at idéhistorie er et stærkt felt netop fordi forskningen rummer mange forskellige (men også komplementære) retninger. På den måde er det vigtigste at bevare denne heterogenitet, for den rummer også et forsvar imod tunnelsyn – håber jeg."

"Jeg tror, at det bliver en vigtig udfordring for idéhistorie, i hvert fald i dansk kontekst, at komme endnu mere ud over rampen. Vi findes kun på Aarhus Universitet, så vi er et lille felt, og derfor er det naturligvis sværere at kommunikere vigtigheden af faget. Jeg håber på endnu større genkendelighed i fremtiden, for jeg tror faktisk godt på, at mange vil støtte op om den idéhistoriske forskning, hvis de hørte (mere) om den."

"Det er helt umuligt at sige, synes jeg næsten. Hvis jeg skal svare i dag, vil jeg nok lande på Donna Haraways samlede forfatterskab og Bruno Latours klassiker Vi har aldrig været moderne. I morgen er svaret helt sikkert et andet."

"Jeg er stadig ved at finde ud af, hvor jeg bedst kan orientere mig. Indtil videre starter jeg lidt blidt (og lokalt) ud og følger nøje med i Centre for Environmental Humanities på AU, og forsøger jeg også at følge med i aktiviteter og delinger fra European Society for Environmental History. Begge er selvfølgelig mere miljøhumaniora i bred forstand end idéhistoriske."