"Kanonen udgør klart et vedblivende dilemma for disciplinen, både i Aarhus og internationalt. Forskningen er – i min oplevelse – for længst rykket forbi enhver forestilling om kanon(er)."

Portræt af Ludvig Goldschmidt Pedersen

Hvorfor blev du oprindeligt tiltrukket af idéhistorie?

"Antropologen David Graeber tankevækkende Debt: The first 5000 years, var en af de første bøger jeg læste i min fritid, efter jeg var startet på studiet. Jeg tror det var den som fik mig til at blive, fordi den fik mig til at tænke, at alt stort set kunne underkastes en idéhistorisk undersøgelse."

Hvad tænker du er dit vigtigste bidrag til idéhistorie i Aarhus? / Hvad er den vigtigste pointe fra dit nuværende forskningsprojekt?

"Min Ph.d.-afhandling handler om embedsmandsroller og vidensproduktion i det danske embedsværk i 1900-tallet, og det er særligt økonomer jeg skriver om. En af de vigtigste pointer er, at udviklingen af nye typer af statistik har været helt centralt for udviklingen af velfærdsstatens politik, og for embedsmændenes selvbillede som objektive."

Hvordan opfatter du idéhistoriens rolle i forhold til andre akademiske fagområder?

"Idéhistorie er en historisk subdisciplin, på lige fod med socialhistorie, kulturhistorie og politisk historie. Der er store forskelle på de historiske subdiscipliner, der mest holdes sammen af en fælles overordnet forståelse af kildekritik og den historiske analyses begrænsninger. Idéhistories rolle er, i denne sammenhæng, den historiske analyse af indflydelsesrige ideer. Samtidig er Idéhistorie en historisk subdisciplin med utroligt mange mulige samtalepartnere udenfor det brede historiske fagfelt. Eksempelvis har den politiske idéhistorie en tæt relation til eksempelvis politisk teori og videnskabshistorien har en tæt relation til videnskabsfilosofien."

Hvad er for dig de vigtigste emner eller bidrag til idéhistorie som felt?

"For mig har to af de vigtigste emner været traditionen for at undersøge statens udvikling, og for at undersøge de foranderlige måder hvorpå viden og videnskabelighed er blevet tilvejebragt. To klassiske respektive repræsentanter for dette er Quentin Skinners The Foundations of Modern Political Thought, og Simon Schaffer og Steven Shapins Leviathan and the Air-Pump. I dag er der mange idéhistorikere, som kombinere de to emner, på et utal af måder."

Hvad er de vigtigste udfordringer for idéhistorie, og hvordan ser du fremtiden for feltet?

"Kanonen udgør klart et vedblivende dilemma for disciplinen, både i Aarhus og internationalt. Forskningen er – i min oplevelse – for længst rykket forbi enhver forestilling om kanon(er). Typen og udvalget af tekster, der bliver skrevet idéhistorie om i dag, er meget bredt, selvom det selvsagt ikke betyder, at alle kilder er lige vigtige. Men uddannelses- og adgangsvejen til disciplinen er stadig meget afhængig af kanonen, hvilket nok både bringer fordele og ulemper."

Hvilke to bøger har været de vigtigste for dig som idéhistoriker?

"I mit nuværende forskningsprojekt, er det nok: Porter, Theodore M. Trust in Numbers: The Pursuit of Objectivity in Science and Public Life og Tooze, Adam: Statistics and the German State, 1900–1945: The Making of Modern Economic Knowledge"

Hvor er det vigtigste sted (tidsskrift / blogs / konferencer etc) du benytter for at holde dig fagligt opdateret indenfor idéhistorien?

"Dét vigtigste sted er efterhånden Twitter. Eksempelvis: EUI Intellectual History og Modern Intellectual History"

"Kanonen udgør klart et vedblivende dilemma for disciplinen, både i Aarhus og internationalt. Forskningen er – i min oplevelse – for længst rykket forbi enhver forestilling om kanon(er)."Portræt af Ludvig Goldschmidt Pedersen