"Mens jeg skrev om erkendelsesteoretisk forandring, blev klimakrisen mere og mere presserende som trussel og krav om omfattende forandring. Da jeg begyndte at undersøge de strukturelle årsager til klimakrisens omfang, blev jeg særligt forundret den centrale rolle noget så ellers undseligt og urelateret som vores pensionskasser spiller"

Portræt af Johannes Lundberg

Hvorfor blev du oprindeligt tiltrukket af idéhistorie?

"Idéhistoriefaget er relativt nyt for mig, jeg har egentlig en baggrund i filosofi. Her skrev jeg speciale om forandring – hvordan kan vi beskrive forandring, hvordan kan vi skabe forandring, og hvordan kan vi vurdere potentialet og radikaliteten af forandring? Men mens jeg skrev om erkendelsesteoretisk forandring, blev klimakrisen mere og mere presserende som trussel og krav om omfattende forandring. Da jeg begyndte at undersøge de strukturelle årsager til klimakrisens omfang, blev jeg særligt forundret den centrale rolle noget så ellers undseligt og urelateret som vores pensionskasser spiller. For at forstå de magtmekanikker der er på spil i dagens finanskapitalistiske verden, blev det for mig at se væsentligt at undersøge den historiske udvikling af kapitalismen, og i særlig grad hvordan denne prægedes af teorier om investorernes rolle. Eller sagt kort: For at beskrive nogle af de centrale magtmekanismer som påvirker klimakrisens omfang blev det for mig nødvendigt med en metodisk tilgang som forbinder idé (investeringsteorierne) og historie (deres praktiske udbredelse og betydning)."

Hvad tænker du er dit vigtigste bidrag til idéhistorie i Aarhus? / Hvad er den vigtigste pointe fra dit nuværende forskningsprojekt?

"Den nok vigtigste indsigt fra mit ph.d.-projekt er at vise hvordan teorier om virksomhedsledelse og investeringsporteføljeforvaltning vandrer og oversættes til en investeringspraksis som har omfattende betydning for klimakrisens omfang."

Hvordan opfatter du idéhistoriens rolle i forhold til andre akademiske fagområder?

"Idéhistorie har en særlig styrke i kraft af dens evne til at kunne sætte ord på hvordan aktuelle problemstillinger – og/eller problemstillinger som rummer et aktuelt potentiale – skyldes ikke-deterministiske, historiske udviklinger. Idéhistoriens opgave ligger i at italesætte – altså bringe noget ellers uudtalt ind samfundsdiskussionen – hvordan udviklinger mellem det ’tænkte’/’sagte’ og det ’gjorte’/’usagte’ kan kaste lys over en problemstilling med et aktuelt potentiale."

Hvad er for dig de vigtigste emner eller bidrag til idéhistorie som felt?

"For min forskning er det væsentligste bidrag til idéhistorie Foucaults studier og metoder. Mere specifikt Foucaults genealogiske metode samt begrebet om dispositivet. Foucaults genealogiske studier er på mange måder eksemplariske i deres måde at etablere et arkiv af forskellige typer af materialer og gennem disse spore en ikke-deterministisk udvikling. Dispositiv-begrebet er her nyttigt til at betegne en fælles tendens på tværs af forskellige materialetyper og/eller aktører."

Hvad er de vigtigste udfordringer for idéhistorie, og hvordan ser du fremtiden for feltet?

"En af de væsentligste potentialer og udfordringer for idéhistorie ligger for mig at se i dets tværfaglighed. På den ene side er det klart at tværfagligheden gør det muligt at åbne nye berigende felter, og at idéhistorien har meget at bidrage med til andre fagfelter. På den anden side påkalder tværfagligheden også konstant spørgsmålet om hvornår og hvordan noget er idéhistorie. Idéhistorie må insistere på at den potentielt vedrører alt der er eller kan gøres intelligibelt på en samfundsrelevant måde, men dette kræver samtidig at idéhistorie vedblivende svarer på hvordan idéhistorie i hver konkret undersøgelse afgrænser sig fra filosofi, historie, antropologi, sociologi, økonomi, etc."

Hvilke to bøger har været de vigtigste for dig som idéhistoriker?

"Michel Foucault (2004): Naissance de la biopolitique: Cours au Collège de France (1978-1979) og Andreas Malm (2016): Fossil Capital: The Rise of Steam Power and the Roots of Global Warming."

Hvor er det vigtigste sted (tidsskrift / blogs / konferencer etc) du benytter for at holde dig fagligt opdateret indenfor idéhistorien?

"Slagmark: Tidsskrift for idéhistorie."