"Mit vigtigste bidrag til idéhistorie i Aarhus er ikke min forskning men mit engagement i uddannelsen og de studerende. Jeg mener det er helt uomgængeligt at vi har en dynamisk og kritisk idéhistorieuddannelse i Danmark som skal give noget man ikke kan få andre steder. Det har jeg altid forsøgt at værne om. Jeg har leveret vigtige revisioner af vores forståelse af den danske anatom Niels Stensen men det spiller en større rolle i et snævert forskningsområde. Min forskning drejer sig i dag om medicinens idéhistorie, hvor pandemier, vacciner og sygdomsforståelser er markante holdepunkter. For mig er den vigtigste pointe at sygdomme, på samme måder som f.eks. politik, økonomi og religion, former den måde vi forstår vores verden på samtidig med at vores verden former vores forståelse af sygdomme."

"Idéhistorien er en tyvagtig disciplin. Vi låner både kilder og metoder fra andre områder. Det gør at der konstant er en opmærksomhed på hvordan det idéhistoriske arbejde er anderledes end andre fagområder og det mener jeg er en styrke i forhold til hele tiden at holde sig opdateret og at være præcis i sin metodiske og analytiske tilgang. Traditionelt set har man forsøgt at placere idéhistorie mellem historie og filosofi, men det er en forenkling som ikke indfanger den bredde og detaljerigdom som faget indeholder. Jeg er selv meget begejstret for den canadiske filosof Ian Hackings begreb om ’historisk ontologi’. For mig indfanger det meget godt, hvad jeg selv gerne vil når jeg insisterer på at forstå idéers betydning gennem deres forankring i en konkret historisk kontekst."

"Mine egne emner indenfor naturvidenskabens og medicinens idéhistorie er selvsagt nogen som jeg mener er ufatteligt vigtige at idéhistorien også behandler og undersøger. Corona-pandemien fra 2019 er et godt eksempel på hvorfor de også er nødvendige i den idéhistoriske ramme. Men det er også en meget snæver bestemmelse. Det vigtigste bidrag til idéhistorien er at feltet konstant er kritisk reflekteret også overfor sin egen praksis og genstand."

"Idéhistorie skal være god til at fastholde sin kritiske kerne og faglighed samtidig med at det skal være dynamisk nok til at kunne følge med tiden. De nyere forskningsområder indenfor den globale idéhistorie og samtidsidéhistorien peger på at både rummet og tiden for faget kan ændres og skubbes til. Det er en enorm styrke og af enorm vigtighed. Idéhistorie i Danmark er som leverandør af gymnasielærere i idéhistorie på htx en meget vigtig del for at de mange elever som søger mod de tekniske og naturvidenskabelige fag får en solid dannelsesbalast og et kritisk fundament for deres videre uddannelse."

"Immanuel Kants Kritik af den rene fornuft. Jeg læste den engelske oversættelse og skrev opgave om den som studerende. Det var den som endegyldigt gjorde det klart for mig at det filosofiske ikke havde den samme tiltrækning på mig som de historiske studier af idéerne. Jeg synes stadig det er en frygtelig bog og håber ikke jeg skal læse den igen. Men jeg er ofte glad for at jeg ved hvad den indeholder.

Mario Biagiolis Galileo Courtier. Denne bog var den mest fantastiske øjenåbner for mig da jeg begyndte at arbejde med Renæssancen. Bogen er kontroversiel og voldsomt omdiskuteret for sine analyser af Galileis næsten 1990’er inspirerede karrierestrategier, men den åbnede for mig en helt ny måde at arbejde med fortiden som et levende pulserende sted med mennesker som havde ambitioner, forventninger, forhåbninger, skuffelser og meget andet. Samtidig viste den mig også hvor vigtigt det er – nogle gange – at arbejde med sine kilder på deres originalsprog og hvor stor en betydning vores sprog har for vores forståelse af verden."

"Jeg skimmer altid indholdsfortegnelserne i Bulletin of the History of Medicine og Journal of the History of Medicine and Allied Sciences men langt de fleste udgivelser finder vej via mit netværk eller fra de listservers jeg er tilmeldt. Academia Scientiae arrangerer de årlige konferencer jeg har været med til flest gange og akademiet er efterhånden ved at vokse sig stort. Når det handler om nye udgivelser indenfor idéhistorie generelt er London Review of Books en uvurderlig kilde til at finde det nye og spændende."