
"Interessen går tilbage til min tid i gymnasieskolen, hvor jeg bl.a. havde valgfag i filosofi i 3.g, og hvor filosofi også spillede en vis rolle både i dansk, hvor jeg inddrog Søren Kierkegaard i nogle af de første opgaver jeg skrev; i samfundsfag, hvor vi stiftede bekendtskab med forskellige samfundstænkere som f.eks. Habermas og Weber, og historie. Jeg skrev min større skriftlige opgave i 3.g. om Albert Camus’ Sisyfos-myten. Efter gymnasiet startede jeg på Statskundskab i Århus, men efter 2 års studier lå min interesse for fx vælgeranalyser på et meget lille sted, og jeg fik enorm meget lyst til at læse hovedværker, og at have mulighed for at præge mit studium i en langt mere selvstændig retning. Det fandt jeg på idéhistorie."

"Det er nok sammen med andre fantastiske kollegaer fortsat at være med til demonstrere, at vi godt kan være med i international forskning på højt niveau. Jeg er også særlig stolt af mit nuværende forskningsprojekt om den globale uligheds idéhistorie, som bidrager til en igangværende optagethed – sat i søen af andre gode kollegaer – af intellektuel historie i et globalt perspektiv. En vigtig pointe fra mit nuværende forskningsprojekt, hvor vi er optaget af sammenhængen mellem hvor aktører kommer fra og hvordan de tænker, er værdien af hvad jeg anser som en helt elementær humanistisk drivkraft: at forsøge at sætte sig ind i hvordan andre mennesker ser verden."

"For det første: Idéhistorie er en stærk, historisk disciplin i sin egen ret, der belyser hvordan mennesker har tænkt over dette eller hint i fortiden og i nutiden. Modsat historiske personer, så kan idéer leve videre, i betydningen gen-aktualiseres, oversættes, etc. Idéhistorie fastholder og levendegør en dialog med fortidens tænkning, der både kan studeres i sin egen ret, bidrage til forklaringer til historiens gang, og inspirere os i nutiden. Ingen anden disciplin gør præcis dét. For det andet: idéhistorie er traditionelt blevet konciperet som en disciplin, der kan ’svæve over vandene’ og tænke på tværs af de forskellige kulturelle delområder. Det synes jeg stadig er en enorm styrke."

"Jeg synes principielt, at alle hovedemnerne inden for vores felt, om det er religiøse, naturvidenskabelige, æstetiske, politiske idéer etc., er enormt vigtige emner. På listen over nogle af de mest originale og spændende bidrag til idéhistorie som felt har jeg en klassisk og komplet ikke-overraskende liste: Foucault, Koselleck, Skinner.

"At sikre fagmiljøets fortsatte, gode virke gennem en stærk uddannelse og et godt optag af studerende, der kommer til at føle sig godt klædt på til at gå videre ud i verden. Gode idéhistorikere har en fantastisk evne til at kunne tænke på tværs af store sammenhænge i tid og rum, at kunne tænke tværfagligt, interdisciplinært og kritisk, og at forbinde og analysere ting på spændende måder. Idéhistorikere kan være med til at skabe orientering i en kompleks nutid. Fremtiden er lys, fordi samfundet bliver ved at have brug for netop dét."

"De franske sociologer Luc Boltanski og Eve Chiapellos bog om kapitalismens nye ånd var et meget vigtig afsæt for udviklingen af dét der blev til mit ph.d.-projekt. Jeg fik som kandidatstuderende en fantastisk mulighed for at deltage i en lille læsekreds helliget bogen sammen med Mikkel Thorup, Carsten Sestoft, Morten Raffnsøe-Møller, Rune Møller Stahl og Mikkel Jarle Christensen. Som nummer to kunne jeg finde måske på at nævne en artikel i stedet, nemlig Quentin Skinners’ Moral Principles and Social Change, der rummer en glimrende retorisk teori over hvad aktører gør når de genbeskriver verden med begreber og sprog."

"Det er blandt andet Twitter, hvor der er mulighed for at opsnappe mange nyheder om begivenheder, nye udgivelser og meget andet, og også H-Net Ideas."