"Mine bidrag har især været inden for videnskabernes/teknologiens idéhistorie og kolonialismens idéhistorie. Min egen forskning ligger i krydsfeltet med disse to felter, og jeg har været så heldig at undervise og vejlede indenfor begge områder i efterhånden mange år."

"Ofte har vi defineret idéhistorie i relation til filosofi og/eller historie. Jeg mener, det giver bedre mening at se idéhistorie som et selvstændigt fagområde, der står i relation til mange fagområder. Hvis vi eksempelvis siger, at idéhistorie (blandt andet) handler om at undersøge historiciteten i vidensformer og vidensindhold, så kan idéhistoriske perspektiver og tilgange anvendes på de fleste akademiske områder."

"I lighed med grundideen for hele universitetet, er det kerneopgaven for idéhistorie at uddanne selvstændigt og kritisk tænkende mennesker. At arbejde med ideernes og tænkningens historicitet er en rigtig god måde at udvikle denne kompetence. De vigtigste bidrag til idéhistorie er derfor efter min mening dem, der hjælper os til at tænke kritisk og selvstændigt om idéhistorisk relevante emner."

"Først og fremmest vil jeg sige, at jeg mener, at fremtiden er lys for idéhistorie som fag og tilgang. Der bliver lavet rigtig meget god forskning, og feltet vedbliver at tiltrække nye talenter, der tilegner sig den idéhistoriske faglighed med den kreativitet og seriøsitet, der kræves for at lave noget, der gør en forskel. På indholdssiden er den største udfordring for disciplinen efter min mening, det jeg vil kalde 'udvidelsesproblematikken'. Vi er gået fra at arbejde med en relativ snæver kanon af store vestlige tænkere til at undersøge idéer blandt alle mulige aktører. Dertil er der kommet en nødvendig opmærksomhed på, at idéerne ikke kan studeres uafhængigt af institutionelle, kommunikative og materielle praksisformer. Hvordan vi skal håndtere denne udvidelse af genstandsfeltet er en længere diskussion, som vi tager i flere fag på uddannelsen. Men jeg mener, det i et vist omfang giver mening at se udvidelsesproblematikken som en positiv udfordring, der tvinger os til at blive skarpere på at begrunde, hvad vi gør som idéhistorikere og hvorfor."

"Ludwig Wittgensteins Filosofiske Undersøgelser. Den læste jeg på andet semester med idéhistorikeren Peter C. Kjærgaard (der senere blev min Ph.d.-vejleder) i et kursus om videnskabernes historie. Wittgenstein var indgangen til at få blik for sprogets pragmatiske karakter og ideernes historicitet. Med Wittgenstein i bagagen var det meget lettere at forstå, hvad idé- og videnskabshistorikere som Kuhn, Skinner og Shapin havde gang i i deres bøger og artikler.

Michael Adas' Machines as the measure of men. Science, technology and ideologies of Western Dominance. Det er en velskrevet bog med skarpe pointer. Titlen siger egentligt hvad den handler om. Bogen var for mig en vigtig inspiration, da jeg begyndte at arbejde med forbindelserne mellem kolonialismens idéhistorie og videnskabens og teknologiens idéhistorie."

"For videnskabernes og teknogiens idéhistorie er flagskibstidsskrifterne Isis og Technology and Culture altid værd at tjekke ud for nye artikler. De har også virkelig fyldige sektioner med boganmeldelser, hvilket er fedt, da feltets udvikling i høj grad er drevet af bogudgivelser. For kolonialismens idéhistorie er det mere vanskeligt at følge frontforskningen men et tidsskrift som Journal of Imperial and Commonwealth History følger jeg altid, når det kommer. Det er lidt konservativt (og meget britisk), så supplerer altid med andet. En konkret anbefaling er den fine webside Africa is a country, som ofte har gode idéhistoriske relevante bidrag. På dansk grund er det (naturligvis) blandt andet Slagmark og Baggrund, der viser, hvad der rør sig i feltet."