"Mit vigtigste bidrag er at føre den traditionelle europæiske filosofi ind på den globale arena. Det er ikke at forstå, som om jeg vil være denne filosofis talsperson, snarere ønsker jeg at åbne disse filosofiske tekster op for ikke-europæisk kritik. Dette gør jeg ved at eftergå de mange henvisninger til det ikke-vestlige som er indlejret i de forskellige systemer og læse dem konsekvent som en del af systemet. – Mit vigtigste bidrag er derfor at genopdage tekster, som vi har glemt at medtage i vores læsning af disse tekster, så vi kan udvide kanon til også at indbefatte globale perspektiver på noget så lokalt som europæisk filosofi.

Min vigtigste pointe er nok, at moderne europæisk tænkning ville være utænkeligt uden det ikke-europæiske, så måske skal vi begynde at bringe det i tale?"

"Det der gør idéhistorie unik er dens insisteren på, at menneskets idéer og tankemæssige strukturer er foranderlige og virksomme, men også at der er idéer som stadig er virksomme, selvom vi har glemt hvor de kommer fra. Idéhistorie er derfor for mig både et forståelses- og detektivarbejde. Forståelse, fordi vi starter med at finde noget uforståeligt i det forståelige. Herefter skal jeg forstå, hvorfor det er uforståeligt for mig. Detektivarbejde, fordi jeg herefter skal finde de tekster og kilder, der gør det uforståelige forståeligt for mig. På denne måde udmærker idéhistorie sig ved at være radikal hermeneutisk funderet: Der er ikke noget, som mennesker gør, som er uforståeligt for andre mennesker."

"Det er svært at sige, men for tiden er jeg tilbøjelig til at sige: 1. Begrebshistorie og den dertilhørende historiografi-kritik, 2. global eller post-kolonial idéhistorie, hvor vi forpligter os på, at vesten ikke er de eneste stemmer i verden. 3. Klima-idéhistorie, ikke mit eget felt, men jeg er imponeret over mine kollegers arbejde med naturbegrebet og 4. Kønsperspektivet, fordi det, ligesom med global idéhistorie, var på tide at få flere stemmer ind i den historiske kakofoni."

"Vi har med rette valgt at følge den globale vej, særligt på instituttet er det blevet en hovedprioritet for mange, men det giver nogle udfordringer. Særligt på den sproglige front er vi udfordret der. For siden vi ikke er mange som kan ikke-vestlige sprog, må vi enten begynde at lære dem, ansætte folk som kan dem eller samarbejde bredere. Jeg ser at dette problem kan løses med bredere fagligt samarbejde med filologi, teologi, antropologi og diverse andre kultur/sprogfag. Så fremtiden for mig handler om bredt samarbejde.

Derudover er jeg glad for, at vi er kommet mere ud i verden. Særligt med udgivelser fra Baggrund og de forskellige arrangementer rundt i byen. Idéhistorie har en faglighed og et kritisk potentiale, som samfundet i bred forstand kan nyde godt af, hvis vi tager det seriøst."

"Der er mange. Men jeg vil vælge den som fik mig overbevist om, at jeg skulle være idéhistoriker, og den som sidenhen har sporet mig ind på mit emne.

1. Gadamer – Wahrheit und Metode. Denne bog sporede mig ind på den filosofiske hermeneutik, hvilket på mange måder er mit tankemæssige grundlag, og den historiske følsomhed/bevidsthed, man må have, hvis man vil forstå sin egen historie. Derudover åbnede den også en verden af litteratur for mig.
2. Graeber og Wengrow – The Dawn of Everything. Bogen som for alvor åbnede mig op for det globale perspektiv. Dens provokerende tese om, at vi ikke kan forstå den europæiske tænkning uden at inddrage de ikke-Europæiske aktører i diskussionen. At mange højfilosofiske diskussioner bliver meningsløse, hvis vi glemmer at se dem i et mere globalt lys." 

"Da mine interesser ligger indenfor begrebshistorie, idealistisk filosofi og rejselitteratur, holder jeg meget af at læse: 1. Archiv für Begriffsgeschichte, 2. Concepta 3. Global Intellectual History, 4. Studies in Travel Literature, 5. Journal for History of Ideas."