
"Som bifagsstuderende i statskundskab i 1990’erne havde jeg et fag i idehistorie. Her læste vi klassiske tekster relateret til magt og statsdannelse i en historisk kontekst. Jeg blev meget optaget af disse diskussioner og tekster Som human geograf er jeg ligeledes optaget af feltets idehistorie – som ikke altid er rosenrød. Geografisk viden har bidraget til koloniale aktiviteter i årtusinder; viden om - og kontrol med - rummet spiller en central rolle for ideernes og historiens udvikling (eller afvikling)."

"Jeg mener, at jeg som human geograf kan bidrage en forståelse af, hvordan ideer og sociale praksisser påvirker hinanden gensidigt og er situeret i både tid og rum. Et af de forskningsprojekter som jeg arbejder på lige nu undersøger dette i relation til boligens rolle som bytteværdi vs. brugsværdi. Hvad sker der med vores samfundsmodel hvis ideerne omkring en simpel rumlig enhed som boligen ændres? Hvad sker der med vores byer? Vores privatøkonomi? Og den globale kapitalisme?"

"Jeg ser idehistorie som et felt, der er helt centralt for alle akademiske fagområder. Det er vigtigt at reflektere over hvad viden er; og det er vigtigt at forholde sig kritisk til vedtagne sandheder inde for alle felter."

"I dag finder jeg stor fornøjelse at læse idehistoriske tekster om forskellige emner, der på meget forskellig vis kan bidrage til en grundlægge forståelse af mange forskellige problemfelter."
